Af advokat Lars Holm Rasmussen
Fælles ejerskab af en fritidsejendom i Sverige kan være formålstjenligt af både praktiske og økonomiske årsager – og være en god mulighed for at familie eller vennekreds kan mødes. Men et vellykket forløb kræver rettidig hensyntagen til mange forhold: juridiske såvel som praktiske – og mentale.
Denne tekst er tænkt som inspiration og brugsanvisning til personer, der ønsker at eje fast ejendom sammen med andre. Først rejses en række spørgsmål om fællesskabets (samejets) almene forudsætninger, og dernæst gives anvisning på, hvordan man kan oprette en skriftlig aftale om pligter og rettigheder.