Efterhånden som årene går, bliver det aktuelt at overveje den svenske ejendoms fremtid: Skal den forblive i familiens eje? Hvem skal overtage den? Hvad hvis børnene ikke er interesserede? Kan vi give den til nogle af børnene og ikke til alle? Kan børnene enes?
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Udgivet d. 28.03.2019 Når du giver gaver, der overstiger niveauet for sædvanlige lejlighedsgaver (fødselsdagsgaver, julegaver mv.) skal gavemodtageren enten betale indkomstskat eller gaveafgift. Afgiften skal kun betales i det tilfælde gaven overstiger et afgiftsfrit beløb, som reguleres hvert år. For gaver til ens børn er bundbeløbet på 65.700 kr. (2019-sats). To forældre kan således samlet givet (2 […]
Hvordan håndteres de nødvendige ændringer i ejerforholdene? Og hvad lurer der af klassiske fejl?
TEKST: LARS HOLM RASMUSSEN
– Danske Torpares advokat og juridiske rådgiver
Emnet ejerskifte ved dødsfald er omtalt i to artikler i TORPARE nr. 134 og 135 fra februar og april 2011. Artiklerne, der handler om henholdsvis længstlevende ægtefælles overtagelse af den svenske ejendom efter førstafdøde og om dødsboets og arvingernes dispositioner efter længstlevendes død, giver stadig dækkende information om, hvordan man forholder sig, når ejerskabet til den svenske ejendom skal ændres som følge af ejerens død. Vi opfordrer til, at man læser disse artikler.
I denne artikel gives et resumé med fremhævelse af hovedtrækkene og en kort omtale af enkelte ændringer og klassiske fejl.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Dette er den anden af to artikler om emnet familieoverdragelser – muligheder og fremgangsmåder. Læs her om måden, hvis der skal betales for ejendommen, samt om beskatning og dokumenternes håndtering.
Danske Torpare afholder løbende kurser med generationsskifte som tema.
TEKST: LARS HOLM RASMUSSEN
Denne artikels første del (se TORPARE nr. 180) handlede om mulighederne, hvis man ønsker at overdrage den svenske ejendom til sine børn uden at få nogen reel betaling. Ikke alle kan eller vil gøre dette. De typiske begrundelser er enten, at den ældre generation behøver et tilskud til pensionsindtægterne i de følgende år, eller at man ønsker at kompensere de børn, der ikke modtager en del af ejendommen, med et kontant beløb.
Er man i denne situation, vil løsningen ofte være, at man kombinerer gave og køb, dvs. lader den af efterkommerne, der skal overtage ejendommen, købe en del af den for så stor en købesum, at der enten er nok som supplerende kapital til alderdommen eller fremkommer så stort beløb, at det kan dække kontante gaver til andre børn. Resten af ejendommen kan så blive givet som gave efter de almindelige retningslinjer (se artiklens del 1).
En variant kan bestå i, at man i de tilfælde, hvor udstedelse af gældsbrev alligevel ville blive nødvendigt, lader gavemodtageren betale større eller mindre dele af gælden til gavegiveren fremfor blot at få eftergivet det hele som gave. Det er jo ikke en pligt for gavegiveren at eftergive gældsbrevs-gælden, men en mulighed!
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Udgivet d. 13.02.2019, opdateret d. 22.04.2021 Et overblik over muligheder og fremgangsmåder. Dette er første artikel af to om emnet familieoverdragelser. Anden del bringes i TORPARE 181. Læs artiklen herunder og hør også advokat Lars Holm Rasmussen fortælle om de muligheder, der er for generationsskifte, og om at tage snakken i familien, i videoerne nedenfor. […]
Der er begivenheder i vores liv, der også påvirker ejerforholdene af det svenske hus. Foreningens advokat, Lars Holm Rasmussen, behandler her situationen når man vælger at foretage et generationsskifte ved gave.
Hvordan forærer vi torpet til næste generation
En gave er en ydelse, der gives uden vederlag og som udtryk for gavmildhed. Man kan frit disponere over sin ubehæftede formue, hvis de særlige beskyttelsesregler for ægtefæller og registrerede partnere overholdes. Hermed menes, at ægtefællen (partneren) skal give samtykke til gaven, hvis en ejendom, der er fælleseje og udgør fælles bolig, overdrages. Svenskerne forlanger samtykke, blot der er tale om fælleseje, og undgår derved overvejelsen af, om et feriehus er “fælles bolig” eller ej. Dette indebærer, at der også skal indhentes ægtefællesamtykke, hvis en ubebygget ejendom (der er fælleseje) afhændes. Eftersom overdragelsen tinglyses i Sverige, må svenske regler nødvendigvis overholdes.
Børnene har ingen ret til at bestemme, hvor meget forældrene må give i gave og til hvem, men de kan naturligvis sige nej tak til at modtage. Man er ikke juridisk forpligtet til at behandle sine børn ens og lige. Der gælder dog visse begrænsninger, hvis gavegiveren sidder i uskiftet bo.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Hvordan overdrages den svenske ejendom til næste led i familien? Bør man vælge salg, gave eller arv? Og gælder der danske eller svenske regler?
Foreningens advokat, Lars Holm Rasmussen, behandler her situationen når man vælger at foretage et generationsskifte ved salg eller arv.
Overdragelse til yngre slægtled er det hyppigste emne i torpare-foreningens medlemsrådgivning og har længe været et velbesøgt kursustema. Det er en udbredt opfattelse, at man bør “gøre noget”, mens man er i live – både for at spare afgifter og for selv at bestemme, hvad der skal ske med ejendommen i Sverige.
Jeg vil her beskrive valgmuligheder og nogle generelle redskaber. Valget må træffes ud fra en overvejelse af, hvad der passer bedst til familiens ønsker, muligheder og økonomi.
Hjælp til dokumenters indhold og beregning af skatter og afgifter må læseren skaffe sig fra egen rådgiver, fra medlemsrådgivningen eller ved at sammenstykke informationer fra foreningens “Videnscenter” og andre internetsider. Se også ovenstående artikler om overdragelse fra dødsbo og om den længstlevende ægtefælles overtagelse af ejendommen.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.