fbpx

Foreningens formål og historie

Foreningens formål og historie

Danske Torpare er en sikker og hurtig vej til livet med fritidshus og oplevelser i Sverige. Det er vores opgave at spare dig tid, penge og eventuelle ærgrelser, når du har fritidshus eller tænker på at købe fritidshus samt give dig masser af inspiration til dine ophold i Sverige. Desuden har vi et netværk af ligestillede, du ikke finder andre steder. Vi hjælper med alt, der relaterer til det at eje hus i Sverige, så du kan koncentrere dig om at nyde livet som fritidshusejer. Det gælder fx spørgsmål om skat, teknik, sprog og økonomi.

Siden stiftelsen i 1980 på et møde i Hørsholm efter initiativ fra Bernhard Frederiksen, har foreningen arbejdet på at hjælpe medlemmerne med køb og drift af hus i Sverige.

 

Foreningens navn blev fundet gennem en konkurrence, hvor ”Danske Torpare” blev valgt da det indikerer et dansk tilhørsforhold og noget typisk svensk (‘torpare’ betyder husmand eller husmandstedsejer på svensk).

Sekretariat
Fra starten i 1980 blev alle møder i bestyrelsen og udvalg afholdt i private hjem skiftevis rundt omkring i København. I 1988 rykkede foreningen ind i lokale på Østerbro (Landskronagade), hvor administrationen og alle aktiviteter blev samlet. Foreningens sekretariat flyttede i 2009 til Rosenkæret i Søborg nær København, og siden til Industriparken i Ballerup, hvor der er god plads til både administrationen samt kursus- og mødevirksomhed.

I dag arbejder der 4 medarbejdere på sekretariatet på at sikre medlemsfordele såsom rabatter, rådgivning, medlemsarrangementer og kurser på tværs af Øresunden.

Herfra udgives også medlemsbladet ‘TORPARE’ (48 sider) 6 gange om året, som medlemmer modtager med posten. På sekretariatets adresse findes også en butik i åbningstiden  hvor der kan købes svenske ting og sager, varierende fra bøger til dalaheste og smykker. Du kan tilgå butikken hele døgnet rundt via webshoppen,

Vores elektroniske nyhedsbrev sendes ud et par gange om måneden. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Vedtægter
Foreningen udvikler sig stadig for at kunne tilbyde medlemmerne de bedste vilkår og største oplevelser i Sverige, som bl.a. står beskrevet i vores vedtægter. Det gør vi bl.a. ved at:

  • udbygge og bevare et godt forhold mellem Sverige og danske ejere og brugere af fast ejendom i Sverige
  • samle danske ejere og brugere af ejendom i Sverige om emner af fælles interesse og betydning, til udveksling af erfaringer
  • varetage medlemmernes interesser over for offentlige myndigheder, private virksomheder og organisationer i Danmark og Sverige i forhold til køb, eje og brug af fast ejendom
  • udvikle medlemmernes adgang til emner og aktiviteter med kulturelt, socialt, økonomisk og juridisk indhold
  • formidle kundefordele for medlemmerne ved køb af varer og tjenesteydelser

Disse områder er blevet defineret i en Vision 2020, vedtaget af bestyrelsen den 20. maj 2014.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter