fbpx
Наши партнеры

Papirløst er hovedløst – lav en god ejeraftale

Overvejer du at købe fritidshus i Sverige sammen med venner eller familie, så er der en række gode overvejelser at gøre sig. Er det familiemedlemmer, der ønsker at bruge tiden i huset sammen, eller går det mere i retning af et fællesskab, der kun består i drift og økonomi, og hvor benyttelsen er delt nøje ud efter en forudbestemt plan? Hvad med gæster – skal de varsles, skal de betale for ophold og strømforbrug, og må de være alene på ejendommen, uden at nogle af ejerne er til stede? Skal der laves en form for husorden, som regulerer opholdet mere eller mindre detaljeret?

Danske Torpare har desværre set mange eksempler på, hvordan manglende vedtægter og regler kan føre til stor konflikt. Der er masser af spørgsmål i forbindelse med at være flere mennesker, der ejer eller overvejer at købe et hus sammen og jo mere man forbereder sig på fremtidens forandringer og udfordringer, desto større er chancen for, at man undgår konflikter blandt husejere.

Læs gode råd og mere om, hvilke overvejelser man bør gøre sig inden fælles huskøb her: Fælles eje af en ejendom er en fordelagtig måde at få adgang til boligmarkedet på – især økonomisk. Men meget bør overvejes, både før købet og mens ejerskabet består. Læs her en stribe vigtige råd om at udvise rettidig omhu.

Til forskel fra Danmark har Sverige en egentlig lovgivning om sameje, “Lag om samäganderätt”, men her finder man desværre ikke mange relevante svar på dagliglivets udfordringer om livet som delejer af en ejendom. Derfor er man nødt til lave en ejeraftale – eller sameje-overenskomst, som dokumentet formelt kaldes. Det gode er, at der ikke er formkrav til en sådan, hvilket betyder, at tager man udgangspunkt i almindelig sund fornuft, er man godt begyndt. Ved en gennemgang af de emner, som Advokatvagten i Danske Torpare besvarer, tegner der sig et billede af udfordringen, når flere ejere ikke kan enes: Tvisterne drejer sig om benyttelse, vedligeholdelse, fordeling af udgifter og indbyrdes handel med andele. Disse forhold vil jeg her kommentere enkeltvis. Da begrebet samejer dækker over alle boformer lige fra søskendeparret, der har arvet deres fælles forældres ejendom, til det store kollektiv med 20 ejerandele og tre generationer, må nedenstående idéer nødvendigvis afpasses efter forholdene.

Benyttelse

Regelsæt for benyttelse vil i et vist omfang afhænge af, hvordan ejersammensætningen er. Er det familiemedlemmer, der ønsker at bruge tiden i huset sammen, eller går det mere i retning af et fællesskab, der kun består i drift og økonomi, og hvor benyttelsen er delt nøje ud efter en forudbestemt plan? Hvad med gæster – skal de varsles, skal de betale for ophold og strømforbrug, og må de være alene på ejendommen, uden at nogle af ejerne er til stede? Skal der laves en form for husorden, som regulerer opholdet mere eller mindre detaljeret? Alt dét er et spørgsmål om temperament. Det er en god idé at afgrænse formålet negativt, altså hvad formålet ikke er – fx erhvervsmæssig benyttelse, udlejning eller permanent beboelse. En form for vicevært eller opsynsmand blandt ejerne, der har det overordnede ansvar for ejendommen, kan være hensigtsmæssigt. Sådan kan man undgå tvivl om ansvaret for vedligeholdelse, betaling af regninger, aftaler med skorstensfejeren osv. Uanset om samejerne i årets løb har en række uformelle køkkenbordsmøder om forskellige emner, bør et årligt møde formaliseres med en fast dagsorden. Her bør bl.a. punktet vedligeholdelse fremgå, herunder fastsættelse af den løbende faste betaling til samejet. Justering af forventningerne kan afstemmes. Man kan overveje behovet for vedtægter eller en form for forretningsorden, hvor man fastsætter regler for gennemførelse af mødet, hyppighed, stemmeregler og formalisering af trufne beslutninger med referat.

Vedligeholdelse

De fleste af de ejendomme, vi danskere køber i Sverige, er ikke nye og kræver en del vedligeholdelse. Lav derfor ved det årlige møde en vedligeholdelsesplan, der rækker ét, fem eller gerne ti år ud i fremtiden. Samtidig kan der sættes tal på de forventede udgifter, så der kan laves budget, og de årlige indbetalinger kan afstemmes.

Aftaler om arbejdsweekender er – ud over det sociale aspekt – en god måde at spare penge. Men aftalerne får også de personer, der måske mere eller mindre ubevidst kører på fællesskabets frihjul, til at bidrage. Bødestraf eller anden sanktion for ikke at møde op uden god grund kan overvejes.

Fordeling af udgifter

Udgangspunktet må være, at alle udgifter deles ligeligt efter ejerandel, men spørgsmålet rejser sig, hvis man har en form for eksklusiv brugsret til en afgrænset del af ejendommen. Hvad så? Den sikreste vej til at undgå tvivl er at opliste alle udgifter og fordelingen heraf direkte i ejeraftalen, evt. som bilag. Skal de løbede driftsudgifter måske fordeles efter faktisk forbrug af huset og ikke efter ejerandel? Der kan opstilles alle mulige matematiske modeller, men gør det simpelt. En fastsat månedlig eller kvartalsvis betaling til en fælles budgetkonto, der kan dække de løbende udgifter, bør suppleres med en vis opsparing til at imødegå ikke-forudsete udgifter og ekstraordinær vedligeholdelse. Man må aftale, om gæster skal betale et fikseret beløb per overnatning per hoved for alt, eller om elforbrug og / eller andet forbrug skal betales herudover. Skal nær familie overhovedet betale, så dén byrde kun pålægges en vis kreds af overnattende gæster? Særskilt kan der være tale om udgifter til finansiering, hvis fordeling nødvendigvis må afhænge af, om der er optaget fælles eller individuelle lån.

Handel med andele

Hvis en samejer ønsker at træde ud af samejet, er det helt afgørende og åbenlyst, at der bør være forkøbsret til de eksisterende samejere. Hvem vil have en fremmed ind? Af ejeraftalen skal det også fremgå, til hvilken pris de øvrige samejere kan overtage andelen. Det bør som udgangspunkt være til markedsprisen, hvad den så end er, men en lokal mægler må konsulteres. Vær opmærksom på, at andelen af et sameje også kan overgå ved dødsfald. Husk at lave aftaler om, at de øvrige ejere har fortrinsret også i dette tilfælde. Hvis forkøbsretten ikke udnyttes, er det herefter et spørgsmål om, hvem der kan sælges til, og om de tilbageværende samejere har en form for vetoret over for eventuelle bydere på ejendommen. Uanset hvad, skal der saglige grunde til at modsætte sig salg på markedsvilkår til udefrakommende. For at foregribe den situation at flere delejere ønsker at benytte sig af forkøbsretten, kan der laves aftaler om lodtrækning eller indbyrdes auktion.

Det virker at lave en ejeraftale

Erfaringer fra Advokatvagten i Danske Torpare viser, at hvis man gør sit forarbejde ordentligt ved at lave klare og præcise ejeraftaler fra starten, kan selv helt store samejer med mange deltagere fungere fint – skønt konflikter næppe kan undgås. Men ejeraftalen skal også løbende tilpasses virkeligheden.

Danske Torpare opfordrer alle, der påtænker at erhverve en ejendom ved sameje, til at bruge nogle timer på at få lavet aftaler om den fælles benyttelse – uanset hvor godt man kender hinanden, og uanset hvor stor den gensidige tillid er. Lige så fantastisk dejligt, et ejerfællessskab kan være, lige så opslidende og ressourcekrævende kan det være ikke at kunne enes. Så er det rart at have et dokument at falde tilbage på, og som i de fleste tilfælde – måske efter konsultation – vil kunne løse konflikten. Om end dokumentet da helst skulle blive liggende i skuffen som tegn på fordragelighed.

print
X
×
Bliv medlem
Shop
Videnscenter
Aktiviteter