Opdateret 10.08.23 Dødsfald eller skilsmisse rammer hårdt – og hvad så med fritidshuset? Danske Torpares juridiske rådgiver Lars Holm Rasmussen svarer på nogle af de mest stillede spørgsmål om emnet. Er man flere personer sammen om fritidshuset i Sverige, kommer der en dag, hvor fællesskabet ophører. Enten indtræffer dødsfald, eller ejerne går hver til sit […]
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Hvordan håndteres de nødvendige ændringer i ejerforholdene? Og hvad lurer der af klassiske fejl?
TEKST: LARS HOLM RASMUSSEN
– Danske Torpares advokat og juridiske rådgiver
Emnet ejerskifte ved dødsfald er omtalt i to artikler i TORPARE nr. 134 og 135 fra februar og april 2011. Artiklerne, der handler om henholdsvis længstlevende ægtefælles overtagelse af den svenske ejendom efter førstafdøde og om dødsboets og arvingernes dispositioner efter længstlevendes død, giver stadig dækkende information om, hvordan man forholder sig, når ejerskabet til den svenske ejendom skal ændres som følge af ejerens død. Vi opfordrer til, at man læser disse artikler.
I denne artikel gives et resumé med fremhævelse af hovedtrækkene og en kort omtale af enkelte ændringer og klassiske fejl.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.
Når det ikke længere er så yndigt at følges ad.
Foreningens advokat, Lars Holm Rasmussen, behandler her situationen når et ægtepar skal skilles.
Overskriften er lånt fra en vejledning, som udgives af Advokatsamfundet i Danmark til gifte folk, der overvejer separation eller skilsmisse. Vejledningen giver en bred orientering om de centrale problemstillinger og kan hentes via advokatsamfundets hjemmeside (www.advokatsamfundet.dk )
Beslutningen om, hvem der fremover skal eje den svenske ejendom, hører hjemme blandt de punkter, der skal tænkes over ved det økonomiske opgør. At ejendommen ligger i udlandet, ændrer ikke på, at dens fremtid skal afgøres på samme måde, som man gør med ejerbolig i Danmark. Langt de fleste ægtefæller, der er under opbrud fra forholdet, finder selv en løsning gennem egen forhandling og ender med at nedskrive deres aftale i et mere eller mindre formelt dokument. Medvirker der advokat(er) i sagen, samles alle vilkår og aftaler som regel i en bodelingsoverenskomst, som ægtefællerne underskriver.
Som på andre af de områder, der angår familiejura, er spørgsmålet ofte, om de dokumenter, der oprettes i Danmark, uden videre går at anvende i Sverige. Har man skrevet den danske bodelingsoverenskomst med et punkt, der omhandler den svenske ejendom, er det ikke umuligt at anvende den som tinglysningsgrundlag og sende den til det svenske inskrivningskontor – forudsat at hensigt og virkninger klart kan aflæses. Ofte er det imidlertid det enkleste og mest effektive at udfærdige et særskilt dokument med dette selvstændige formål.
Er du allerede medlem? Klik for at logge ind.